Gå til hovedindhold

Venøvej 7

Velkommen i et åbent og ærligt hus, hvor vi møder børnene, dér hvor de er. Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle børn kan få så god en dag som muligt.

  • Læs op

Indhold

    I Venøvej 7 er vi gode til at skabe rammer, som både børn og voksne kan trives i. Vi taler åbent med hinanden og bevarer altid den gode tone overfor både hinanden, børnene og forældrene.

    Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, og tager altid udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og dagsform.

    Vi er et team af medarbejdere, der bestræber os på at gøre vores bedste, hver eneste dag vi møder på arbejde. Vi udnytter hinandens kompetencer og interesser. Vi ser det som en stor styrke i forhold til at løse vores pædagogiske opgave, at vi er medarbejdere med mange forskellige kompetencer og interesser.

    Vi er samtidig et samlet hus, der hjælper hinanden på tværs af børnegrupperne.

    Vores forældre siger blandt andet sådan her:

    Venøvej 7 er kendetegnet ved voksne som behandler børn med omsorg og respekt og som forstår at bevæge sig i børnehøjde. Det er pædagoger, der brænder for deres fag, som er ambitiøse og stiller store krav til sig selv og hinanden. Det kan ses, høres og mærkes.”

    Vi kan varmt anbefale Venøvej 7; der er hjerterum og børnene i fokus. Det mærkes tydeligt, at der er et stærkt fundament på Venøvej 7. Både i vuggestuen og i børnehaven oplever vi, hvordan pædagogerne formår at skabe ro og nærvær til børnene.

    Sådan ser her ud

    I Venøvej 7 skaber vi og bruger de fysiske rammer som medhjælpere i børnenes udvikling. Hos os må børnene gerne klatre i træer, fordi det er en naturlig måde for børnene at udfordre sig selv på. 

    Vi har en fantastisk legeplads, der kalder på alle sanser. Den store sandkasse, sandbjerge man kan klatre på, rutsjebaner. Vi har skabt mange små kroge, der fungerer som hvert sit læringsmiljø. Om det foregår i legehuset, på vores store bålplads eller under vores overdækkede del af legepladsen.

    Vores indendørs værksted er for alle børn i Venøvej 7. Her skaber børnene for eksempel kunst, som vi hænger op på væggene i huset. Vi bestræber os på at skabe hjemlige rammer, hvor der er hyggeligt at være.

    I Venøvej 7 er vi 40 børnehavebørn, 12 vuggestuebørn, 6 pædagoger, 2 medhjælpere, 1 studerende, 1 køkkenansvarlig og den pædagogiske leder. Børnene fordeler sig i to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe.

    En hver god start handler om en god indkøring og et rigtig godt forældresamarbejde. Vi skaber en tryg atmosfære for børnene, så de har det bedst mulige afsæt for udvikling af tillid, selvværd og fællesskabsfølelse.

    Vi lægger stor vægt på at arbejde med børnenes relationer og venskaber. Det gør vi ved at arbejde ud fra en anerkendende pædagogik med empati og omhyggelighed, så barnet føler sig set, hørt og forstået.

    Legen er helt afgørende i vores pædagogiske arbejde, og vi prioriterer legen højt. Vi er opmærksomme på, hvad de enkelte børn er optagede af og følger deres initiativer til lege. Vi guider og støtter dem i deres lege, og støtter op om deres relationer hinanden imellem.

    Vi bruger krop, sanse- og bevægelseslege, som Tulle og Skralles sanglege, leg på motorikbaner og at løbe op og ned ad bakker. Og bruger udelivet til at stimulere børnenes kendskab til naturen. Vi tegner, bygger og maler. Vi bygger med Lego. Og vi ser, lugter, føler og smager på ting.

    Gennem sanglege og læsning understøtter vi børnenes sprog.  

    Vi sørger altid for, at børnene har mulighed for at blive selvhjulpne. Det gør vi primært gennem dagligdagens rutiner, som kan være at spise selv under måltidet, ved af- og påklædning og ved oprydning. Vi forsøger at gøre det til en leg, så det også bliver sjovt at blive mere selvstændig.

    Dagens aktiviteter

    Kl. 6.30 og 7.30 børnene tilbydes morgenmad.

    Kl. 7.30 afleveres børnene i børnehaven, hvor alle børn og voksne leger og hygger.

    Kl. 8.00 går vuggestuen ned til sig selv og starter med forskellige aktiviteter, som f.eks. at tegne, læse og lege.

    Kl. 9.00 holder vuggestuen samling, hvor de får frugt og synger. Børnehaven (fra de bliver 5 år) laver morgengymnastik, løber en tur og slutter af med frugt.

    Kl. 9.30 begynder hele huset med aktiviteter som leg, ture, gymnastik, værksted m.m. For at kunne tage på ture og få ro til aktiviteter, vil det være rart, at alle børn kommer senest kl. 9.30.

    Kl. 10.45 spiser vuggestuen frokost

    Kl. 11.15 spiser børnehaven frokost. Er vi på tur, har vi måske madpakker med.

    Kl. 11:45 sover vuggestuebørnene til de vågner og kl. 12 sover de mindste børnehavebørn til middag. De andre børn leger ude på legepladsen fra 12-14.

    kl.14-14.45 spiser børnene eftermiddagsmadpakker. Herefter leger børnene inde og ude.

    kl.17.00 lukker institutionen. Mandage og fredage dog kl. 16.30.

    Traditioner og begivenheder

    Vi har en række traditioner og begivenheder, vi afholder i løbet af året: Fastelavn, Bedsteforældredag, Venøvej 7's fødselsdag, Cafe Venø, Storbørnsafslutning, Eid, Sommerfest og Julefest.

    Venøvej 7 har Helle. 

    Helle er husets madmor, som sørger for hjemmelavet mad til børnene. Hver dag. Maden bliver tilberedt i køkkenet fra bunden, og består af varm mad to gange om ugen + pålæg og lune retter med hjemmelavet tilbehør. For eksempel hjemmelavet hummus, hjemmelavet leverpostej eller måske kikærte-nutella. Maden er over 70 procent økologisk.

    Køkkenet er en åben del af huset, fysisk og pædagogisk. Det er det ekstra gode sted, hvor døren altid står åben og de gode dufte breder sig ud fra. Og hvor varme og imødekommenhed giver børnene et ekstra frirum, hvis de har brug for det. 

    Helles køkken er også et godt og trygt sted at vinke farvel fra. 

    Vi stemmer om det

    Det er dig som forælder, der er med til at bestemme om der skal være en fælles, selvbetalt frokostordning eller om vi skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år.

    Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost

    Det er vigtigt for os at skabe rammer, som både børn og voksne kan trives i. Vi lægger vægt på åbne og tillidsfulde dialoger, og vi bevarer altid den gode tone overfor hinanden.

    Jeres barn skal have en god start på i Venøvej 7. En god indkøring sikrer vi sammen gennem imødekommenhed, åbenhed og et samarbejde bygget på tillid. Vi lægger vægt på tydelighed omkring vores forventninger til hinanden, og vi taler fra starten om, hvad vi kan forvente af hinanden. 

    Barnets indkøring varer en til to uger. For at skabe en så tryg start som muligt for barnet, er det vigtigt, at I som forældre har god tid til at være sammen med barnet den første uge.

    Få indflydelse på hverdagen

    I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

    Se, hvad vores bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med under Fælles i dagtilbuddet.

    Børnenes udvikling og trivsel er kerneopgaver i det pædagogiske arbejde. Det er vores fokus, og vi løser opgaverne med nærvær, opmærksomhed og med øjnene på det enkelte barn. 

    Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel under Fælles i dagtilbuddet.

    Pædagogisk leder 

    Christina Hansen

    Venøvej 7

    Venøvej 7 8381 Tilst

    Telefon: 41 87 30 66

    E-mail: hanschri@aarhus.dk

    Stuerne i Venøvej 7

    Vuggestuen: 41 87 41 43
    Børnehaven højre: 41 85 83 08
    Børnehaven venstre: 41 85 82 98

    Sidst opdateret: 23. september 2024